Ofte stillede spørgsmål

Hvordan tilmelder jeg mig?

Hvis du ønsker at starte træning hos DcH-Aabenraa, skal du udfylde tilmeldingsformularen under “Nyt medlem” og “Indmeldelse”.
Du vil derefter få svar fra os, om hvad vi kan tilbyde dig og hvornår du kan starte op.
Der kan være ventetid på at få plads på holdene. Er dette tilfældet får du besked herom.
Du kommer på venteliste og vi kontakter dig når der er en ledig plads.

 

Hvilket hold skal jeg tilmelde mig?

Du kan se hvilke hold vi har og hvad de indeholder under “Vi tilbyder”.
Med undtagelse af hvalpehold og agility-begynder gælder, at vi optager nye medlemmer når der er plads på holdene.
Der kan derfor være ventetid på at få plads på holdene.
Som nyt medlem er du “nybegynder” og du kan ikke umiddelbart komme på et konkurrence-IPO-agility hold. Du starter på et hold, hvor du på sigt kan flyttes over på et sådant hold.

 

Hvornår ligger træningen?

Træningstidspunktet for nye hold fastsættes af træneren kort før holdindtag.
Træningstidspunkt for eksisterende hold kan ses under “Vi tilbyder” og “Træningstider”.
I sommerperioden ligger træningen på en hverdag, som hovedregel aften.
I vinterperioden kan træningen på nogle hold også ligge på lørdage og søndage. Dette for at kunne træne i dagslys.

 

Hvor længe varer holdet?

Et hvalpehold har en varighed på 3mdr.
Som nyt medlem på andre hold, er du også tilmeldt træning i 3mdr.
Du kan herefter forlænge træning til året ud.

 

Hvad koster det?

Som nyt medlem betales der for et 3mdr. forløb.
Se priser under “Kontingent nye medlemmer” – kursus 1-3 måneder.
Indmeldelsesgebyr skal kun betales 1 gang pr. medlemskab.
Grundkontingent er kontingent til landsforening.
Hvis man fortsætter på hold efter 3mdr. betales der for resten af året.
Se priser under “Kontingent nye medlemmer” – nye medlemmer/optagelse.
Allerede betalt indmeldelsesgebyr og grundkontingent modregnes.

 

Tilmelding og betaling

Det er gratis at indmelde sig og evt. stå på venteliste.
Du får oplysninger om betaling og betalingsfrist når du møder op til 1. træningstime.

 

Er der noget jeg skal gøre inden holdstart?

Din hund skal være vaccineret, inden den kan starte på holdet. Det er vaccination for hundesyge (D) og hepatitis (H) der er krav om i DcH.
For at kunne træne i DcH, skal du have en almindelig lovpligtig hundeansvarsforsikring. Det er dit ansvar at få tegnet forsikringen rettidigt.
Vaccinationsattest og kvittering på hundeansvarsforsikring skal fremvises, når du møder op til 1. træningstime.

 

Har du ikke fået svar på dine spørgsmål, kan du henvende dig via mail på

kontakt(a)dch-aabenraa.dk